Vilde aber set på Doi Suthep

Da jeg i søndags cyklede op af bjerget Doi Suthep oplevede jeg noget som jeg aldrig havde set før. Halvvejs oppe af bjerget så jeg to aber der var ved at krydse vejen og en tredje abe som stadig var inde i skoven. Det kom meget bag på mig, da jeg var ret sikker på, at der ikke har været vilde aber på Doi Suthep i flere årtier.

Det er normalt at opleve andet vildt så som slanger, store edderkopper, skorpioner og den ene gang så jeg også en påfugl, men at jeg skulle opleve aber på bjerget havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig.

Da jeg slog det op på min Strava profil var der også en del der kommenterede på det.

Chiangmaicitynews.com valgte også at bringe historien:

What a lucky sighting!

Slået op af Citylife Chiang MaiMandag den 16. november 2020

da de tilbage i 2006 netop havde skrevet omkring dyrelivet på bjerget og om den ene abe-familie der stadig var tilbage deroppe – måske var det den jeg så eller er der kommet flere til i mellemtiden? Det kan også være at mindre trafik og turister har gjort at det her bliver mere normalt at opleve, da de tør komme tættere på vejene?

Leave a Comment