3 ting du skal opleve i Nordthailand

Opdateret:

Drømmer du om en rejse til Thailand? Og må den rejse gerne indeholde andet end solbadning og cocktails ved stranden? Så skal du rejse til Nordthailand! Den nordlige del af landet byder på mange natur- og kulturoplevelser. Hvilke oplevelser du ikke bør styre udenom, fortæller vi dig her. 

Det Hvide Tempel  

Hvis du gerne vil have en oplevelse, du sent glemmer, så bør du lægge vejen forbi Det Hvide Tempel i Chiang Rai. Templet her er meget anderledes end mange andre templer du finder i Thailand eller det øvrige Asien for den sags skyld. 

Det er nemlig et futuristisk og moderne mesterværk, bygget af en lokal kunstner, som gerne ville opnå et udødeligt liv. Oplevelsen starter med det samme, du nærmer dig templet, da det første du bliver mødt af er en skulptur af desperate arme, der alle rækker op fra jorden. Skulpturen her har fået navnet “Bækken af lidelse”, hvilket skal symbolisere, hvor svært det er at holde sig på dydens sti. 

Det er ganske gratis at besøge templet. 

Byen Pai 

Et helt særligt sted i Nordthailand er byen Pai, som du kommer til efter et par timers kørsel fra Chiang Mai og 762 hårnålesving – ja, den er god nok!. Det er en populær by for mange backpackere og spirituelle eksistenser at rejse til, da der er plads til alle i byen her, som både rummer et hyggeligt marked, mange madsteder, gadekøkkener og en fantastisk natur. 

Book gerne en solnedgangstur til Pai Canyon. Her finder du ikke kun Grand Canyon i miniformat. Du får også den smukkeste solnedgang over bjergene. Det tager ikke meget mere end 15 minutter at køre dertil enten på scooter eller med en af de biler, der bliver brugt til at køre turister dertil. 

Trekking i junglen  

Det nordlige Thailand er kendt for sine smukke jungler, som både rummer stammefolk, rismarker og elefanter. Der kan bookes flere forskellige dagsture, som også går forbi forfriskende vandfald undervejs. 

Selvom stammefolkene ikke længere lever isoleret og har taget flere moderne ting til sig, lever de stadig primitivt og holder traditionelle håndværk i hævd. Det er derfor stadig en stor oplevelse at lægge vejen forbi en af landsbyerne. 

Find fly og priser online 

Lyder Nordthailand som noget for dig? Så find drømmerejsen online! Selvom Nordthailand kan synes langt væk og lyder som en dyr rejse netop på grund af det, så behøver det slet ikke forholde sig sådan. Priserne på fly og hotel i Thailand er blevet billigere og billigere med årene. Det er derfor slet ikke urealistisk at drømme sig væk til fjerne og østlige destinationer. 

Vil du gerne rejse meget rundt i landet for at opleve mest muligt, anbefaler vi, at du pakker dine ting i en stor rygsæk. Det gør det nemmere at være på farten i forhold til en kuffert. 

Ellers er der bare at sige rigtig god fornøjelse både med planlægningen af rejsen til skønne Nordthailand samt rejsen dertil, når du når så vidt. 

Gnm. bedømmelse 5 / 5. Stjerner: 2

Ingen bedømmelser endnu

Kristian Ole Rørbye

OM Kristian Ole Rørbye

Kristian har siden 2009 boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai. Som manden bag Nordthailand.dk deler han sin dybdegående viden om både byen og Thailand generelt, og tilbyder et unikt dansk perspektiv på livet i Nordthailand.

Skriv en kommentar

Følg os her

OPLEVELSER I THAILAND SE MERE »