4 gode kaffebarer i Chiang Mai

Opdateret:

Der ligger utroligt mange kaffebarer rundt omkring i Chiang Mai, men nogle af de bedste finder du i det trendy kvarter omkring Nimmanhaemin.

I omkring Nimmanhaemin Road er der fyldt med smarte butikker, cafeer, restauranter og barer, hvis primære målgruppe er de yngre, velhavende thaier. Kvarteret ligger i den vestlige del af byen, væk fra turistattraktionerne, hvilket bevirker til at stedet har sin helt egen atmosfære som danner de perfekte rammer for en unik aften i byen eller til caféhygge om eftermiddagen. For dem der gerne vil nyde en eftermiddagskaffe, kommer her et par anbefalinger.

 

Ristr8to

Dette er et sted for den kræsne kaffedrikker. Ristr8to har vundet mange priser, og er kendre for deres detaljerede café latte-kunst samt for at servere utroligt mange forskellige kaffevarianter. Det kan tage noget tid at finde ud af menukortet, men ikke desto mindre er det hele ventetiden værd, når først der er serveret. Priserne er nogle af de højeste på dette område, og mange af drikkene koster omkring 70-80 baht, men så får man også hvad man betaller for hvad angår kvalitet, smag og udseende. Ønsker du noget at spise til kaffen, ligger der en anbefalelsesværdig ’rotee’-shop ved siden af, som serverer pandekager med fyld.

Beliggenhed: 15/3 Nimmanhaemin Road 

Website: http://www.ristr8to-coffee-chiangmai.com

 

9th Street Café

Skiltet udenfor siger det hele – ’Coffee & Alcohol’ – hvad mere kan man ønske sig? Her kan du få serveret en god kaffe i moderne og atmosfæriske omgivelser. Det perfekte valg til en hyggelig aftenkaffe, efter du har gået rundt og nydt det eksklusive nabolag. Der er dog ét minus ved denne café; Den er ikke så stor der kan blive en smule mørkt. Det kan dog i nogle tilfælde være meget godt – især i højsæsonen, når man har brug for lidt skygge.

 

Beliggenhed: Nimmanhaemin Road, Soi 9
Websitehttp://www.facebook.com/pages/9th-Street-Cafe/168437516578823

 

Impresso Espresso Bar

Dette er, igen, et sted, hvor du kan gå hen, hvis du vil imponeres af fantastisk café latte-dekorationer og mingle med de unge, lokale thaier. Stedet ligger indenfor, men de kan åbne deres ’garagedøre’, så det giver en følelse af at sidde under åbne himmelstrøg – om ikke andet, får man i hvert fald noget frisk luft. Der er også stole og borde udenfor, og omkring baren ligger en masse japanske restauranter, som man kan smutte forbi for en hurtig bid mad

Beliggenhed:  Nimmanhaemin Road, Soi 11

 

The Coffee Bar

Dette er en utroligt hyggelig kaffebar, som har gjort meget ud af at skabe den rette atmosfære. Kaffen her er ikke helt så god som på de andre kaffebarer, men alene stemningen trækker det samlede indtryk så højt op, at den kommer med på listen alligevel. Man kan både sidde indenfor og udenfor, alt efter hvilket humør man er i, og der er også mulighed for at arbejde med sin computer eller nyde en øl i de hyggelige omgivelser. Vi anbefaler at du snupper en iskaffe eller en ’green tea’ med mælk, når du er her.

 

Bemærk: De fleste steder i Thailand, er dine drinks allerede blevet sødede – især hvis der er tale om kolde produkter. Vil du være sikker på, at være herre over dit sukkerindtag, så bed om ikke at få sukker i, når du bestiller. De fleste steder, ved godt at udlændinge ikke vil have deres kaffe så sød som thaierne, men husk alligevel at sig det, hvis du ikke ønsker sukker i. God fornøjelse!

Gnm. bedømmelse 0 / 5. Stjerner: 0

Ingen bedømmelser endnu

Kristian Ole Rørbye

OM Kristian Ole Rørbye

Kristian har siden 2009 boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai. Som manden bag Nordthailand.dk deler han sin dybdegående viden om både byen og Thailand generelt, og tilbyder et unikt dansk perspektiv på livet i Nordthailand.

Skriv en kommentar

Følg os her

OPLEVELSER I THAILAND SE MERE »