Det er koldt – rigtig koldt i Thailand her disse dage.
Så koldt, at der i dag, torsdag d. 23 januar 2014, er blevet registreret den koldeste morgen i hovedstaden Bangkok i 30 år, da temperaturmåleren nåede ned på 15.6 grader.
Det er endnu koldere her nord på
Her i Chiang Mai er det endnu koldere, hvilket er helt normalt, da vi er længere nordpå end Bangkok.
I morges var temperaturen nede på 7 grader, da jeg cyklede på arbejde – hvilket føles ekstremt koldt, når man tænker på at det om dagen (når solen er kommet til sin magt) er 25 til 28 grader.
Det har sin pris
Desværre tager det kolde vejr også sine ofre. Blot i denne måned er 63 mennesker døde af kulde i Thailand og det ser ud til at de lave temperaturer fortsætter nogle dage endnu. [kilde]