5 ting du bør gøre i Bangkok

Kristian Ole Roerbye

Kristian har siden 2009 har boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai af. Han er danskeren bag Nordthailand.dk - her deler han ud af sin viden om byen og Thailand generelt.

Hvert år modtager Bangkok mere end 12 millioner turister fra hele verdenen. Det er specielt Bangkoks mystik blandet med modernitet, som drager turister til fra hele verden. Er du derfor én af de mange millioner turister som snart skal til Bangkok, giver rejsehjemmeside TimelessTravel dig herunder nogle gode tips til hvad du bør opleve når du besøger Bangkok.

Indhold

Besøg ét af de mange markeder

Ja dette et ganske vist ikke særligt overraskende. For er der noget Thailand er kendt for, så er det shopping. I Bangkok finder du ligeledes markeder, som eksempelvis er specialiserede i sko, bælter, bukser og hvad du nu ellers kunne tænke dig. Specielt er markederne Terminal 21 og Silom Complex værd at besøge.

Få et skræddersyet sæt

I forbindelse med tippet ovenover, så kan det måske også lyde lækkert at få specialsyet et sæt tøj? I Danmark er dette særdeles dyrt, men i Bangkok kan det faktisk lade sig gøre uden at sprænge budgettet. Og selvom det er så meget billigere i Bangkok, er dette absolut ikke ensbetydende med at kvaliteten er tilsvarende lav. Tværtimod. Et godt tip er dog, at være konkret.

sukhumvit-road

Derfor så sørg for at forbered dig lidt hjemmefra om hvordan dit tøj skal se ud (medbring gerne billeder) og gør dig tanker om pris og hvilke materialer der skal benyttes – så er du nemlig sikker på at få det som du vil have det. Der findes snesevis af butikker som kan klare dette for dig, men kig eventuelt forbi Sukhumvit Road eller Pahurat.

Nyd en drink med udsigt over byen

Føler du trang til at skulle ud og vise dit fine nye sæt tøj frem (se tippet ovenover hvis du ikke ved hvad jeg snakker om)? Så bør du gøre det fra en af Bangkoks barer som tilbyder udsigt over hele byen. Disse barer er meget trendy og drager mange turister fra hele verden til. Det er altså ikke den mest lokalkulturelle oplevelse du får på disse bar – men er det også dét det handler om hvis du bare vil ud og more dig? Eksempler på barer du bør besøge er eksempelvis Lebua i State Tower.

Vil du endnu højere op?

baiyoke-tower-II

Var drinksne i State Tower ikke nok? Så bør du tage op i Bangkoks højeste bygning: Baiyoke Tower II. Dette er ikke kun Bangkoks højeste bygning, men rent faktisk det højeste hotel i hele Syd-Øst Asien. Du kan komme hel top til 84. etage hvor gulvet drejer rundt så du kan få den totale panorama følelse og tårnet er nok rimelig nemt at få øje på, da det strækker sig hele 328 meter op i luften.

Og så er det vidst på tide med noget afslapning..

Så nu er du både godt klædt på, været oppe i Bangkoks højeste bygning og drukket dig fuld. Nu må det være på tide med noget afslapning. Udover Bangkoks famøse thai-massage (som er mere end 2500 år gammelt), så kan du også slappe af i nogle af Bangkoks lidt grønnere områder selvom disse kan være lidt svære at finde. Mange thailændere elsker at tage frokosten med i de forskellige parker, eksempelvis Lumpini eller Benjasiri, og nyde deres mad i ro og mad – godt isoleret fra menneskemylderet og højhusene. Og da vi som danskere jo er særdeles priviligerede med grønne områder over det hele, vil du højest sandsynlig meget hurtigt føle dig hjemme her.

Du har altså nu fået 5 tips til hvad du bør opleve når du besøger Bangkok. Dette er naturligvis blot et lille udpluk af nogle af de hundrede ting du kan opleve i denne fantastiske storby.

Har jeg glemt noget? Er der noget man bare SKAL gøre i Bangkok? Så skriv en kommentar med dit forslag herunder!

Photo of author

OM Kristian Ole Roerbye

Kristian har siden 2009 har boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai af. Han er danskeren bag Nordthailand.dk - her deler han ud af sin viden om byen og Thailand generelt.

Skriv en kommentar

Følg os her