En god veninde, som jeg har kendt under det meste af mit ophold her i Thailand, spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at tage med hende hjem og besøge hendes familie. Hendes far var blevet mere syg, og hun var derfor nødtil at skulle hjem. Han havde været syg med kræft over en længere periode, og havde fået at vide af lægerne, at de ikke kunne gøre mere. Jeg var selvfølgelig ked af det på hendes vegne, og sagde derfor ja til at tage med hende, for at støtte hende så godt som muligt.
Hun kommer fra en en lille bjerglandsby som hedder Bo Luang, cirka to en halv times kørsel fra Chiang Mai, tæt ved den større by Hot og på vejen imod Mae Hong Son.
Jeg elsker at opleve kulturelle oplevelser her i Nordthailand, og har igennem tiden oplevet de fleste store turistattraktioner her i det nordlige, men denne gang var jeg ekstra spændt og nok også en lille smule nervøs. Nogle af de tanker jeg gjorde mig inden, var hvordan det ville være at møde en thaifamilie i en landsby som denne, og om hvordan de lokale ville reagere og tage imod en falang (udlændinge) i en by hvor der normalt ikke kommer turister.
Turen til Bo Luang via byen Hot og floden Mae Jaem river
Der er flere muligheder at vælge imellem, når man skal finde transport til bjergene imellem Hot og Mae Hong Son, og jeg har prøvet de fleste. Den billigeste er uden tvivl at tage bussen, eller medisteren som vi kalder den, der hvor jeg kommer fra i Danmark. Det er den mest ukomfortable måde at rejse på, men det er meget autentisk, da mange af dem som arbejder i Chiang Mai, tager denne bus når de skal hjem og besøge familien. Den koster imellem 70 og 150 bath, afhængig af om det er en ældgammel bus eller en nyere. Alternativet er en minivan som koster 200 bath eller en gul taxa til imellem 1400-2000 bath. Jeg vil anbefale minivanen, selvom visse chauførrer i Thailand desværre kører som en gal i disse minibusser. Man finder bus og minivans fra busterminalen i Chiang Mai, og man skal tage buslinien som kører fra Chiang Mai via Hot til Mae Hong Son. De kører jævnligt hele dagen, men kan dog ofte være fyldte, derfor er det en god ide at komme i god tid og købe en billet.
Det tager cirka to en halv time at komme til Bo Luang, og på vejen dertil findes der et par ting som er værd at opleve.
Doi Inthanon kommer på hovedvejen dertil – på højre side. Det er Thailands højeste bjerg på hele 2600m. Det har et flot tempel på vejen op på toppen, mulighed for camping, samt mulighed for at opleve mindre, autentiske byer.
Ob Luang National Park. Dækker over et flot naturområde på hele 553 kvadratkilometer. Det er også kendt som Grand canyon af Thailand. Her kan kan du bla. opleve specielle klipper af granit, og floden Mae Jaem River. Nationalparken kommer på højre side, cirka 17 km fra Hot, når du kører fra Hot imod Mae Hong Son. Jeg har ikke selv været der endnu, men jeg vil helt sikkert besøge stedet, hvis jeg kommer forbi området igen. Fra bussen af så det rigtig flot og spændende ud.
Der findes helt sikkert flere ting at opleve på vejen til Bo Luang, da det er en utroligt flot tur. Især når man kører fra Hot og op i bjergene, hvor du har floden Mae Jaem som følger dig på højre side.
De lokale tog godt imod mig – og var ekstremt venlige og smilende
Man er altid lidt spændt når man skal møde nye mennesker på denne her måde, og det var da heller ingen undtagelse da jeg skulle møde hendes familie. At mit thai ikke er andet end på turistplan mere eller mindre, gør det selvfølgelig ikke nemmere at kommunikere. Det viste sig dog at storesøsteren også kunne en smule engelsk, så det kombineret med de bedste thai-høflighedsmanerer, jeg har lært, gik det faktisk over al forventning. Folk tog virkelig godt imod en, storsmilende når man kom gående eller kørte på bike igennem landsbyen, og ville rigtig gerne vide mere om hvor man kom fra, hvad man lavede til hverdag, osv. Dog er det klart, at som falang i en lille bjergby som denne, som ikke er vant til at have turister på besøg, giver meget opmærksomhed. Og skulle jeg sammenligne oplevelsen med noget, ville det nok minde mig om en udsendelse jeg har set fra Afrika eller lignende, hvor man ser børnene være spændte over at der kommer udlændinge til deres hjemby. Det gjorde de nemlig også her, hvor de små børn stod og råbte et par engelske ord til mig de havde lært i skolen, når man kørte forbi på biken. Det føles meget specielt, men også en sjov autentisk oplevelse, som de færreste nok vil prøve.
Alt andet end luksus – men sjovt at prøve for en periode
Jeg havde selvfølgelig ikke forventet luksusliv, når nu man skulle ud og bo i en bjergby. Men jeg fandt hurtigt ud af, at der var et par ting som nok ville blive lidt anderledes end det jeg er vant til fra Danmark, og også lidt fra det jeg yderligere har oplevet i Thailand.
Sådan noget som hygiejne, især i forbindelse med når man skal spise, opvask af tallerkner, mm. Det er ikke helt samme standard som man kender det hjemmefra, så man skal altså ikke være alt for sart hvad det angår. Dog skal det siges at de laver virkelig god mad!
Hvis man skal på toilet, er det mange steder i den stående tilstand, hvilket man lige skal vænne sig til. Når man skal i bad, er det med koldt bjergvand fra store tønder, hvor man bruger nogle mindre spande til at hælde vand over en. Vandet er isende koldt, da det om aftenen og natten er koldt på bjerget. Men det er dog dejligt forfriskende efter en arbejdstur i markerne.
Der var ingen seng, men i stedet skulle der soves på madrasser på gulvet lidt ligesom at sove i telt. Da det som sagt er koldt om natten, sov jeg da også med tøj og sokker på.
Det er halvåbne træhuse uden nogen form for isolering eller lignende, så man kan høre mange dyreaktiveter om natten, som kan gøre det lidt svært at sove til tider.
Selvom det ikke er de standarder man er vant til, så var det nu sjovt at prøve og opleve. Og det gør helt sikkert at man sætter ekstra pris på sine ting når man kommer hjem.
Tempel om morgen – og en tur i junglen og samle peanuts om dagen
En af dagene imens jeg var ude i byen, var der Buddha-dag (religiøs helligdag i Thailand) og jeg blev derfor spurgt aftenen forinden, om jeg kunne tænke mig at tage med i tempel næste morgen kl seks. Jeg er ikke særlig religiøs selv, og nok heller ikke det største a-menneske, i forhold til at skulle op på dette tidspunkt, men jeg tænkte det kunne være en meget sjov oplevelse og tag med.
Allerede kl fem om morgen vågnede jeg ved at der var meget aktivetet og larm i de små gader, hvor folk mødes, og får sig en snak og et godt grin. Så der var ingen grund til at sætte vækkeuret.
Inden vi fulgtes med de andre folk fra landsbyen hen til templet, blev der lavet en bowle med mad til munkene. Hvilket bestod af nogle kogte ris, en form for kokonødsriskager og nogle småkager.
( info: Grunden til de giver mad til munkene, er for at de kan viderbringe maden til dem som de holder af, men som er gået bort. Eller for at have mad i det næste liv. )
Da vi kom over til templet, var der fyldt med lokale mennesker fra landsbyen, og fra området omkring. Jeg har været i templer før i Thailand, men denne gang blev jeg dog lidt genert, og kunne godt mærke at det var lidt grænseoverskridende, da jeg fik ekstra meget opmærksomhed som eneste falang. Så efter at der var givet mad til munkene i et hus ved siden af templet, og blomster og røgelsespinde inde i selve templet, trak jeg mig lidt tilbage og lurede på ude fra sidelinien, imens de gik i gang med deres morgenbønner, hvilket var meget fascinerende.
En tur ud i junglen og samle peaunuts
Samme morgen, efter der var blevet spist morgenmad hoppede vi op på ladet af en pickup, og blev kørt ud for at samle peanuts i et jungleområde. Jeg kender kun peanuts eller jordnødder fra når jeg har købt dem nede i det lokale marked, derfor var jeg spændt på at se hvad det gik ud på.
Peanutplanterne minder meget om en radiseplante eller gulerodsplante for den sags skyld. Nødderne sidder samlet på en rod nede i jorden, så man hiver dem bare op og tager nødderne af.
Vi samlede nødder i flere timer, og jeg er ikke helt klar over hvor mange kilo det blev til, men der blev fyldt mange store sække.
Om aftenen efter aftensmaden blev der ristet peanuts til den helt store guldmedalje henover ildstedet og serveret. De smagte virkelig lækkert – uden tvivl de bedste peanuts jeg har smagt.
Projekt kaffeplanter – et virkelig flot område
Min veninde havde et mindre træhus, placeret på toppen af en bjergside i udkanten af landsbyen. Området var et af de flotteste jeg har set i Nord Thailand, med udsigt ud over alle de andre bjerge, inklusiv Doi Inthanon, det højeste bjerg i Thailand.
Da vi kommer ud til huset, ser jeg hurtigt at alt er groet til rundt om huset, men også på hendes rimeligt store stykke jord, som går ned af bjergsiden – det lignede en jungle. Jeg var meget imponeret over det område, huset var placeret på, og den udsigt som hørte med til, og kunne slet ikke forstå at hun ikke havde udnyttet dette flotte stykke land, til at plante noget på. Så det foreslog jeg hende, og inden jeg havde set mig om, var jeg blevet sat til at styre dette projekt, som vi siden har arbejdet på over flere besøg til hendes hjemby.
Over en periode med arbejde fra solen stod op til den gik ned, fik vi fjernet alt grønt jungleukrudt med håndkraft, men også ved hjælp af en buskrydder. Der blev fældet et hav af træer, kun med jungleknive, økser og save, brændt mark af, hvilket iøvrigt var ved at gå helt galt, da vi nær havde brændt hele bjerget ned. Sidst men ikke mindst, fik vi en traktor til at pløje og rydde området for stubbe.
Herefter blev der købt fem hundrede små kaffe planter, som blev sat ned i ”kaffehuller”, som man graver. Og for at gøre det nemmere at vande planterne, som kræver meget vand i starten, fik jeg lavet et pvc-rørsystem ned på marken, som vil gøre vandingen nemmere. Det vil tage to til tre år, og så burde man kunne høste kaffe bønner på træerne.
Min veninde har altid hjulpet mig med praktiske ting her i Chiang Mai, og jeg følte at det her var en god måde at give noget tilbage til hende, som hun vil kunne bruge i fremtiden. Og hvis træerne bliver passet på den rigtige måde, vil hun forhåbentligt i fremtiden kunne høste små 500 kg kaffe om året på dette sjove kaffeprojekt.
Begravelsesceromoni over tre dage
Lige inden jeg skulle hjem fra Bo Luang, skete der det som vi havde frygtet. Hendes far døde af sin sygdom. Og uden at komme for meget ind på det, i respekt for hende og hendes familie, vil jeg fortælle lidt om min oplevelse i forhold til begravelsesceromonien.
Den varer over tre aftener, hvor det er det samme som stortset sker hver aften. Her kommer familie og folk fra landsbyen og sørger sammen i fællesskab. Der bliver lavet mad i store wokgryder, som bliver delt ud til folk, sammen med kager og drikkelse.
Inde i huset er næsten alt inventar blevet fjernet, kisten er blev sat derind, og alt er blevet pyntet flot op omkring den.
Hen på aftenen bliver der lavet en stor rundkreds, hvor der sidder et par af de nærmeste venner i midten, og fortæller gamle historier om afdøde, og der bliver grint og grædt.
Bagefter ankommer cirka ti munke, som går ind og sætter sig rundt om kisten. Folk følger med indenfor, men da der er mange mennesker, kan alle ikke være indenfor, så nogen må blive udenfor. Der bliver bedt i en times tid, og igen bliver der givet gaver og mad til munkene.
På den fjerde dag om morgen, bliver kisten i fællesskab kørt ud til et tempelområde, hvor der er en ceromoni, inden kisten bliver brændt.
Det var en meget speciel oplevelse, og ikke mindst sørgelig. Jeg var meget fascineret over hvordan de lokale hjalp hinanden, og hvordan de støttede op omkring hendes familie i de her tre dage. Alle der kom forbi huset, gav et lille beløb til familien, selvom de måske ikke havde pengene selv.
En periode jeg nok aldrig vil glemme
Mine dage i Bo Luang, har helt sikkert gjort indtryk på mig, og givet mig en bedre forståelse af thaierne. Jeg er ret sikker på at denne autentiske thaioplevelse aldrig vil blive glemt. Og jeg håber at kunne vende tilbage til dette område engang, når jeg bliver ældre, om ikke andet for at se hvordan det går med hendes kaffefarm.
Jeg vil gerne hjælpe dem så meget jeg kan ude i denne her landsby, så hvis du kunne have interrese i at prøve og bo i sådan en bjergby under dit ophold i Nordthailand, eller måske du kunne tænke dig at købe noget lokal thaikaffe derfra, så er du velkommen til at kontakte mig via email: lindk29@gmail.com – Og jeg vil lave kontakten. På denne måde kan de tjene lidt ekstra penge.
En oplevelse rigere…
Lars M
