Betal ALLE Thailandske flybilleter i 7/11 med denne APP

Opdateret:

Med denne App får du mulighed for at booke alle indenrigs fly i Thailand med nogle få klik.

Det kan man gøre med mange andre Apps også, tænker du nok, og ja, det er korrekt, der findes mange Apps der tilbyder dette.

Det speciele ved Traveloka Appen og, hvilket var grunden til at jeg faldt for denne, var det, at man kan finde alle flyselskaber i den og at man får mulighed for at betale på mange forskellige måder.

Den mest smart måde var for mig på dette tidspunkt, at jeg kunne gå i Seven Eleven og betale og da de ligger på stort set hvert gadehjørne i Thailand, ja, så er det jo ret praktisk.

Når man bestiller og vælge at betale med 7/11, så har man fra bookingen er gennemført små 2 timer til at nå i 7/11 og betale kontant. Herefter får man en bekræftelse via Appen at man nu har sin billet.

Der findes nogle af lavprisselskaberne der tilbyder dette direkte via deres hjemmeside eller deres App (at man kan betale via 7/11), men det er kun et par stykker af dem og selskaber som Bangkok Airways og Thai Airways tilbyder udelukkende betaling med kreditkort og da jeg skulle til den nye lufthavn, Suvarnabhumi, så skulle det være en af disse to flyselskaber, da de andre ikke længere flyver hertil, men i stedet lander i den gamle lufthavn, Don Muang.

Udover at betale i 7/11 kan man også betale i følgende butikker:

  • FamilyMart
  • TescoLotus
  • TOT Just Pay
  • True Money
  • Pay@Post
  • BigC
  • Mpay

Det er derudover også muligt at betale via en ATM, følgende banker tilbyder dette:

  • Bangkok Bank
  • KTB Bank
  • Krungri Bank
  • SCB Bank

Og ja, så kan der selvfølgelig også betales med kreditkort/debitkort samt via netbank.

Hvordan er priserne i forhold til flyselskabets egen hjemmeside eller hvis man f.eks bruger Monmondo til at sammenligne?

De er lige så billige som hvis man bruger Mondondo og nogen gange har jeg set dem billigere via Appen.

Selve Appen tager kun 15 baht i salær.

Hvorfor så ikke bare bruge kreditkort?

Det gør jeg også normalt, men som mange der har boet i Thailand i nogle år nok ved, så er det kun et par af bankerne der faktisk tilbyder at man kan betale online med deres kort.

Og da jeg skulle booke billet til Bangkok i sidste uge fra Chiang Mai af, der virkede mit Bangkok Bank debitkort af en eller anden grund ikke.

Af de banker jeg kender til er det følgende der tilbyder dette:

Bangkok Bank: De tilbyder at man kan bruge deres VISA debitkort til online betalinger op til X antal baht.

Kasikorn Bank: Her får man et såkaldt visuelt VISA debitkort, hvilket faktisk er rigtig smart! Et visuelt kort, betyder at man ikke bruger tallene fra selve kortet til online betaling, men har et visuelt kort med sine egne tal på, som man kan finde inde i sin netbank. Det betyder at hvis man taber sit kort eller det bliver stjålet, så kan det ikke udnyttes til handle på internetttet. Grænsen her er også noget højere iforhold til Bangkok Bank kortet.

Kender du til andre kort? Så nævn det meget gerne i kommentarfeltet herunder, så læserne kan få gavn af det.

Man kan også bruge en af de mange rejsearrangøre der ligger rundt omkring i byerne, men her tager de ofte et noget større cut for at booke billetten til dig.

Ikke kun til indenrigs flybilleter – også til udenrigs samt hoteller og gode deals!

Men vi stopper ikke her. APPen tilbyder meget mere.

Her kan nævnes:

  • Book udenrigs flybilleter lige så nemt som indenrigs flybilleter
  • Book hoteller, resorts, gæstehuse, hvor du også kan betale i f.eks 7/11
  • Mulighed for at få de bedste tilbud i det område du befinder dig i.
  • Søg efter hoteller, resorts og gæstehuse der er tæt på dig.

Samt meget mere…

Prøv selv at installer den – du finder den her:

App Store

Google Play

Der findes også en webversion, den finder du ved at klikke her.

Her nogle fakta der underbygger, at denne App er god at have med sig på mobilen:

*1st Winner of Top Brand Award 2015 for Flight Ticket & Hotel Booking Service*

*Official partner of IATA (International Air Transport Association)*

*Covered by international press: Financial Times, Tech in Asia, tnooz, e27*

*Indonesia’s No. 1 Cheap Flight & Hotel Booking Service according to comScore*

*Garuda Indonesia’s Best Performing GOS Agent 2014*

 

Gnm. bedømmelse 5 / 5. Stjerner: 1

Ingen bedømmelser endnu

Kristian Ole Rørbye

OM Kristian Ole Rørbye

Kristian har siden 2009 boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai. Som manden bag Nordthailand.dk deler han sin dybdegående viden om både byen og Thailand generelt, og tilbyder et unikt dansk perspektiv på livet i Nordthailand.

En kommentar til “Betal ALLE Thailandske flybilleter i 7/11 med denne APP”

Skriv en kommentar

Følg os her

OPLEVELSER I THAILAND SE MERE »