Flyvning til og fra Chiang Mai

– Hvad gør man, hvor gør man det og hvad er smartest.

Det at komme til en ny lufthavn er for nogen meget spændende og for andre et mareridt, så derfor har jeg her forsøgt, at samle lidt god info og tips, hvis du enten skal flyve til eller fra Chiang Mai, eller skal hente gæster derude.

Afhentning af Gæster:

Når du henter gæster I lufthavnen, er det meget nyttigt at vide, hvilken karakter deres flyvning herop har. Er de fløjet indenrigs på egen hånd, f.eks efter at have holdt en del af ferien sydpå, så vil de lande i Domestic del af lufthavnen og skal hentes der. Når du er gået i gennem indgangen og security, længst nede ift. hvor du kører ind til lufthavnen, så finder du Domistic Arrivals Lounge, lige indenfor til højre. Er dine gæster til gengæld kommet direkte fra udlandet og kun har været i Bangkok på transit, så skal du være opmærksom på, at de vil komme ud i den anden ende af lufthavnen, nemlig i International Arrivals Lounge. Jeg har før hørt til, at man har stået og ventet i den forkerte ende og gæsterne har stået i den modstatte ende og ikke kunne komme i kontakt med nogen. Her kunne det også være godt, at råde dine gæster til, at gå i Seven Eleven i Bangkok Lufthavn, hvis de har tid, og så få købt et simkort og taletid til sammenlagt 100 bth., de kan meget hurtigt være en god indvistering. Dette forudsætter selvfølgelig, at du har givet dem dit thainummer.

domestic chaing mai lufthavn
Sådan ser domestic området ud…

Når du har modtaget dine gæster eller kommer du bare selv som turist og har du ikke mulighed for transport, så er den faste takst med taxa 120 bth til Down town, hvilket dækker de fleste hoteller. Du henvender dig blot til en af de piger med uniform og blokke udenfor til højre for Domestic ankomst hallen. Du kan også tage med en Tuk-tuk, som kan presses list ned i pris, men er du her første gang, så ville jeg nok tage en taxa.

udgang chiang mai lufthavn
Udgangen… lige udenfor kan der bestilles taxaer…

Afrejse fra Chiang Mai:

Lad mig lige slå det fast en gang for alle, flyselskaberne Air Asia, NOK Air og Oriental Air er billige, men flyver alle til den gamle lufthavn Don Muang i Bangkok. …. Og hvad så???….Ja, har du kun et mindre tidsrum, at gøre godt med inden din flyver i Suvarnabhumi, den store nye Internationale lufthavn, flyver videre ud i verden, så kan du meget nemt få 2-3 timer til at gå med transport mellem de to lufthavne og i sær i myldretiden. Så skal du videre, så er det tilrådelig, enten at tage med Thai Air eller Bangkok Air, som begge lander i den rigtige lufthavn.

bestilling af billetter
Køb af billetter inde i lufthavnen…

Der findes selvfølgelig både kontorer for flyselskaberne og travel agents overalt i Chiang Mai, men du kan sagtens købe din billet direkte ude i lufthavnen. Bor du hernede, så er det rigtigt godt løbende et stykke tid inden du skal af sted, at holde øje med de ovennævnte selskabers hjemmesider, da de af og til kører kampagner på en enkelt afgang og der kan være gode penge at spare.

rulletrappen op til check-ind
Synet fra rulletrappen der kører op til check-ind

Al tjek ind til disse selskaber fore går lige frem efter, når du er kommer ind gennem security check i Domestic hallen. Når du har tjekket ind tager du den rullende trappe ovenpå, hvor afgangs Loungen er.

check ind og butikkerne
Check-ind området og butikkerne…

Skulle det være gået lidt hurtigt med at komme af sted til lufthavnen eller er der stadig lidt tømmermænd fra aften før, så fortvivl ikke, da både MD og Burger King er repræsenteret her. Desuden er der gode muligheder for lige at få brændt de sidste bath af i en af de mange tøj- og souvenir butikker. Skal du til udlandet direkte fra Chiang Mai, så foregår det i den modsatte ende af lufthavnen. Du tjekker igen ind lige inden for security til højre. Her skal du ligeledes med den rullende trappe ovenpå for at komme til afgangs Loungen. Men rejser du til Myanmar(Burma) eller til Laos, så tjek lige for en sikkerheds skyld med flyselskabet ellet din travel agent, hvor i lufthavnen du skal tjekke ind.

til slut chiang mai lufthavn
Til venstre ses check-ind området ind til boarding… til højre er det check-ind skrænkene i stueetagen…

Uanset om du skal til eller fra Chiang Mai og du på forhånd ved præcist hvornår du skal hertil og hvor når du skal tilbage igen, så er det rigtigt godt løbende at holde sig orrinteret om priserne. Dette kan du bl.a. gøre her: Køb flybilletter