Prøv noget nyt og tag på en yogauddannelse i Thailand

Opdateret:

Der er ingen tvivl om, at velvære, mindfulness og en sund livsstil har fået en stor betydning i mange menneskers liv de seneste år.

For nogle betyder det, at de har inkorporeret nye vaner i deres dagligdag såsom at dyrke yoga eller meditere. Andre har taget det et skridt videre og er gået i gang med et karriereskifte til yogainstruktør.

Hvis du også føler, at du er klar til at prøve noget nyt og tage et stort spring, kan du vælge at blive yogainstruktør. Det er en glimrende måde, hvorpå du kan transformere dit liv fuldstændigt. Og få steder på Jorden er mere skønne end Thailand, hvis du skal i gang med en yogauddannelse.

Derfor bør du vælge en yogauddannelse i Thailand

Der er mange gode grunde til, hvorfor du bør overveje at tage en yogauddannelse i Thailand. Først og fremmest kan det hjælpe dig med at komme ud af din tryghedszone og prøve noget nyt. Du kommer langt væk hjemmefra og kan virkelig fordybe dig i uddannelsen uden distraktioner eller lignende.

Derudover er Thailand kendt for et fantastisk klima samt lækker mad og en fascinerede natur. Landet har en masse at byde på, som du ikke kan opleve mange andre steder. Hvis du skal tage en yogauddannelse, er det ligeledes værd at vælge et land med en høj spirituel energi. Og det er også noget, som du kan være sikker på at finde i Thailand.

Kombinationen af majestætiske buddhistiske templer, maleriske landsbyer, vidunderlige strande, en afslappet atmosfære og en pulserende kultur tiltrækker yogaentusiaster fra hele verden. Det er sandsynligvis grunden til, at så mange gode yogainstruktører har slået sig ned i dette utrolige land. Så hvis du ønsker viden fra de bedste yogainstruktører, er Thailand altså bare et rigtig godt valg.

Desuden tilbyder Thailand masser af yogauddannelser i forskellige prisklasser. Det vil sige, at du kan finde en yogauddannelse, der passer perfekt til dit budget.

Hvornår er det bedst at tage en yogauddannelse i Thailand?

Klimaet i Thailand er for det meste dejligt. På grund af de høje temperaturer vil du også svede meget, hvilket er ideelt, når du dyrker yoga. Dette er godt for din krop, så den kan komme af med affaldsstoffer.

I Thailand skal du dog være opmærksom på, at der er både tørre og våde sæsoner. Disse er desuden forskellige i nord og syd. For eksempel forekommer den tørre sæson mellem november og maj i den nordlige del, mens de vådeste måneder er mellem maj og oktober.

På sydvestkysten regner det mest fra april til oktober, mens den sydøstlige kyst ser mest regn mellem september og december. Så generelt er det bedste vejr i Thailand normalt mellem november/december og starten af marts. Dog kan du sagtens tage en yogauddannelse året rundt. Det er helt op til dig og dine præferencer.

En yogauddannelse i Danmark er et godt alternativ

Desværre er det ikke alle, der har mulighed for at rejse til Thailand for at tage en yogauddannelse. Hvis du drømmer om at gå i gang med en yogauddannelse, findes der heldigvis alternativer.

Du kan selvfølgelig også vælge en yogauddannelse i Danmark, hvor du kan dykke endnu dybere ned i yogaens fantastiske verden. I Danmark kan du tage en grundig yogauddannelse i høj kvalitet, hvor du kan lære meget mere om alt, hvad du skal vide som yogainstruktør.

Når du har taget en yogauddannelse i Danmark, kan du efterfølgende selv gå ud og arbejde som underviser. Efter endt uddannelse vil du være godt klædt på til at undervise i yoga. Det er derfor ikke nødvendigt at tage helt til Thailand for at få en yogauddannelse.

Gnm. bedømmelse 0 / 5. Stjerner: 0

Ingen bedømmelser endnu

Kristian Ole Rørbye

OM Kristian Ole Rørbye

Kristian har siden 2009 boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai. Som manden bag Nordthailand.dk deler han sin dybdegående viden om både byen og Thailand generelt, og tilbyder et unikt dansk perspektiv på livet i Nordthailand.

Skriv en kommentar

Følg os her

OPLEVELSER I THAILAND SE MERE »