Sådan laver du en rejseblog

Kunne du godt tænke dig din egen rejseblog? Så er du kommet til det helt rette indlæg. For dette er den komplette guide til, hvordan du laver en rejseblog. Følger du denne guide, vil du have din helt egen blog inde for få timer.
Selvom dette er en guide til, hvordan du laver en rejseblog, så kan guiden også sagtens bruges, selvom det nødvendigvis ikke er rejser du vil skrive om (men fx mad, tøj osv.).
Men lad os komme i gang med guiden.

Køb et domænenavn og webhotel

Det første du skal købe er hhv. et domænenavn og webhotel. Domænenavnet er selve navnet, som du skal indtaste for at komme ind på bloggen. Fx er denne hjemmesides domænenavn: Nordthailand.dk. Du kan helt selv vælge, hvilket domænenavn som du ønsker. Det eneste krav er dog, at domænenavnet er ledigt.
Domænenavnet er dog ikke nok i sig selv. Du skal nemlig også have et webhotel, hvilket er den plads, hvori din hjemmeside ligger på.
En god ide er at købe dette det samme sted. Jeg kan personligt anbefale Unoeuro, da det er billigt og nemt at bruge. Så tryk på dette link for at komme ind på Unoeuros hjemmeside, så vil du komme ind på en side der ser sådan her ud.

Her indtaster du det ønskede domænenavn oppe i venstre hjørne og trykker enter. Så vil du herefter kunne se, om det ønskede domænenavn er ledigt.

Er domænenavnet ledigt, er det bare med at trykke på Bestil. Er det ikke ledigt, må du finde et andet domænenavn.
Når du har fundet et ledigt domænenavn, trykker du på den store gule Bestil webhotel knap.

Herefter er det bare med at følge trinene og gennemføre handlen.

Registrering hos DK-Hostmaster

Nu har du fået købt dit eget domænenavn og webhotel. Det næste du skal gøre er at få registreret dit domænenavn hos DK-Hostmaster.
Du skulle gerne inde for en times tid modtage en e-mail fra DK-Hostmaster, som ser ud ligesom nedenstående billede:

I e-mailen medfølger der en PDF, hvor der står nævnt dit bruger-ID samt adgangskode. Dem skal du bruge til at logge ind med på DK-Hostmaster.
Når du logger ind med det, vil du blive bedt om at aktivere dit domænenavn, hvilket du skal gøre.
Når du har fået gjort det, er det tid til at få opbygget din rejseblog.

Installer WordPress på din blog

Inden du begynder at skulle designe på din blog er det dog lige nødvendigt først at få installeret WordPress på din blog. WordPress er selve det program, som du skal lave din blog i.
Der findes mange af sådanne programmer, men ingen er i nærheden af at være lige så godt som WordPress (fx er denne hjemmeside lavet i WordPress).
For at installere WordPress, skal du logge ind på din Unoeuro konto. Tryk herefter på 1-Click ude i venstre menu. Dernæst trykker du på Vælg ud for WordPress.

Herefter vil du komme ind en ny side. Her skal du kun udfylde felterne under “Oplysninger”. Dvs. dit brugernavn, adgangskode, e-mail, hjemmesidens navn (kan altid ændres senere) samt dit ønskede sprog.

Herefter trykker du på Installer nu.
Så har du fået installeret WordPress, og du er nu klar til at få designet din rejseblog. Vær dog opmærksom på, at der godt kan gå et par timer før DK-Hostmaster har registreret din blog.
Så er den endnu ikke klar, så vær tålmodig.

Opbyg din rejseblog

Nu skal du have designet din rejseblog. Det første du skal gøre er at installere et tema. Der findes både gratis og betalte tema. Du kan dog sagtens i starten nøjes med et gratis tema.
Start derfor med at gå ind på ditdomænenavn.dk/wp-admin og log ind med dit brugernavn og adgangskode.
Tryk derefter på Udseende ude i venstre sidebar. Trykker du på Tilføj nyt oppe i toppen, vil du kunne gennemse tusindvis af forskellige temaer, som du alle kan installere helt gratis på din blog.

Når du har fundet et tema som du kan lide, er det bare med at installere det. Når du har gjort det, har du nu din helt egen rejseblog med dit ønskede design.
Det er nu tid til, at du skal skrive indlæg og evt. lave nogle få designændringer. Jeg kan anbefale dig at prøve dig lidt frem (det er den bedste måde at lære det på). Ellers tag et kig på Lavegenblog.dk. Her kan du finde diverse guides til, hvordan du skriver indlæg, tilføjer billeder i dine indlæg og meget andet.
Har du nogle spørgsmål, så vær også meget velkommen til at skrive nede i kommentarfeltet. Så vil jeg med glæde hjælpe dig.

Sådan laver du en rejseblog

gennemsnit ([pr.]) 1 stemme





Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om forfatteren Kristian Ole Rørbye

Kristian Ole Rørbye

Naturelsker og lystfisker med en bachelor i biologi, der siden 2009 har boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai af. Kristian Ole Rørbye er danskeren bag Nordthailand.dk – her deler han ud af sin viden om byen.