To gode spisesteder ved floden

Opdateret:

Der findes efterhånden ret mange rigtig gode spisesteder langs floden i Chiang Mai. Derfor er det næsten umuligt, at fremhæve den ene fra den anden. I denne uge har jeg lagt fokus to lidt forskellige restauranter, med hver deres særpræg.

Den første vi skal kigge på er meget specielle, men også meget hyggelige Antique House, der som navnet angiver, er fyldt med gamle ting fra fortiden.

Antique House Chiang Mai
Antique House Chiang Mai…

Det kan måske lyde lidt kedeligt, men til en gang formiddagskaffe eller en god frokost, hvor du gerne vil byde dine gæster på en særlig oplevelse, så er det her et godt sted. Men lad os gå indenfor og kigge. Det første som møder dig ,er flere rigtig gamle og meget velholdte knallerter og mange andre spændende gamle ting. Hvis du fortsætter lige gennem det første spise område, så kommer du lige ned til floden, hvor du finder op til flere borde med en perfekt udsigt over floden.

Antique House Chiang Mai 3 billeder
Antique House Chiang Mai indenfor og udsigten til floden…

Priserne her hører til i mellemklassen, menukortet er fortrinvis thaistile, men du kan bestille enkelte retter med europæisk mad. De har en rigtig god menu med Seafood her.

 

The Good View


good view logo
Den anden vi skal kigge
på er et meget populært spise og musik sted, der især er et godt valg thaierne, hvis de skal ud og spise, det er også i byen kendt som in-stedet The Good View.

Good View Chiang Mai at the river
Good View Chiang Mai at the river…
Good View Restaurant Chiang Mai
Good View Restaurant Chiang Mai

Planlægger du at tage videre i byen, så er Good View et godt sted at starte. Maden er fortræffelig og det har et stort og meget varieret menukort. Bestiller du et af de store øl-tårne til, så er der tit promotion på dem. Et godt sted at fortsætte kunne evt. være Hot Shot lige på den anden side af floden, som er et rimeligt godt diskotek med levende musik.

 

Gnm. bedømmelse 0 / 5. Stjerner: 0

Ingen bedømmelser endnu

Kristian Ole Rørbye

OM Kristian Ole Rørbye

Kristian har siden 2009 boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai. Som manden bag Nordthailand.dk deler han sin dybdegående viden om både byen og Thailand generelt, og tilbyder et unikt dansk perspektiv på livet i Nordthailand.

2 kommentarer til “To gode spisesteder ved floden”

  1. For et halvt år siden ville jeg have givet dig helt ret om maden hos Antique House. Jeg har spist på restauranten mange fange og fejrede bland andet nytårs aften med ca 20 venner på deres pram i floden. Meget hyggeligt!

    Men efter min mening er det desværre gået meget ned af bakke siden med kvaliteten. 

    Jeg var der sidste gang i lørdags og det blev også aller sidste gang. Betjeningen var sløv og på grænsen til det ubehøvlede. Maden var stort set uspiselig, vi fik en tallerken med små muslinger hvor ikke en eneste var åben og dermed spiselig. (For dem der ikke kender til regler for tilberedningen af muslinger: “Når muslingerne er færdigdampede, skal alle de, der ikke har åbnet sig, kasseres – de har været halvdøde under de indledende manøvrer med rensningen og er derfor ufriske.” Citat fra: http://www.gastro.dk/opskrifter/tema/Sadan-renser-du-dine-muslinger/ ) Da vi påpegede dette var de fuldstændigt ligeglade og ville værken servere en ny ret eller stryge den fra regningen, og vi taler om potentielt sundhedsfarligt mad. 

    Så jeg kan kun anbefale alle at gå langt uden om Antique House.

    • Hej Anders.

      Tak for din kommentar. Selvom det jo ikke lige er positivt, så er det netop brugernes vejledninger, som din, der skal gøre siden brugelig, bare det foregår i en ordentlig tone. Jeg må indrømme, at det er længe siden, at jeg selv har spist der om aftenen og har kun været der til en let frokost eller en kop kaffe, hvilket for mig har været ok. Jeg har primært valgt stedet for dets unikke samling af gamle ting, som i sig selv er underholdende at kigge på og så ligger det jo stadigt på et dejligt sted ved floden, men valget er selvfølgeligt dit, kære læser.

      Kim.

Der er lukket for kommentarer.

Følg os her

OPLEVELSER I THAILAND SE MERE »