Spicy mad i Chiang Mai

Opdateret:

De fleste der har været i Thailand, kender de velrenommerede og klassiske thailandske retter som Pad Thai Chicken, den stærke grønne karry og den saftige mango med søde klistrede kokosris. Men det thailandske køkken indeholder så meget mere end blot disse velkendte retter – retter som selv folk, der aldrig har været i østen, også har prøvet hos deres lokale thai take-away i Danmark.

Chiang Mai er ikke kun en populær feriedestination for europæiske turister og andre nationaliteter – det er også en magnet for thailænderne. Dette smitter positivt af på madkulturen og man kan finde alt fra franske bagerier og mellemøstlige restauranter til sydamerikanske bøfhuse og amerikanske fast food-kæder.

Der er mange steder i Chiang Mai

En smule uden for den velbesøgte gamle by, en smule længere væk end den populære Nimman Heamin Road som bugner med restauranter og barer, her finder man en lille restaurant som specialiserer sig i det traditionelle sydthailandske køkken. Ved frokosttid og aftensmad sværmer det rundt med ansatte og gæster, og det kan være svært at finde et bord.

Du ser sjældent turister på denne lille perle af en restaurant, hvilket også afspejles i priserne. 5 forskellige retter til deling med 4 tallerkner ris og vand koster ca 50 kr (omkring 250 baht)

Retterne der serveres her sætter virkelig dine smagsløg på en prøve – det sydthailandske køkken er nemlig den stærkeste og mest ”spicy” del af thailændernes madkultur. Bestiller man en ”Kaeng Lueang” som direkte oversat betyder ”Karry Gul”, får man en spicy, kraftig og enormt velsmagende karrygryde fyldt med krydderier, friske lokale grønsager og enten kylling eller fisk.

Er man blevet godt forvendt med den hjemmerørte chili hos sin lokale pizza eller kebab-mand hjem i Danmark, kan man stadig komme på lidt af en manddomsprøve med en omgang ”Khua Kling”. Med denne ret bliver du præsenteret for en tør og ekstremt spicy karryret med hakket svinekød, kefir- og limeblade samt frisk, grøn chili. Her vil selv de mest rutinerede chili danskere svede tran og formentlig bede om ekstra drikkevarer med det samme!

Rutevejledning

Restauranten med spicy food ligger på Canal Road, lige rundt om hjørnet fra Huay Keaw Road. Hvis man kører mod vest ud af Huay Keaw Road, fra det nordvestlige hjørne af den gamel by, så skal man dreje til højre af Canal Road. Når man kører ud af den, så skal man dreje til højre af nummer 2 lille bro over kanalen. Så ligger den lille restaurant ud til Canal Road på den anden side.

Gnm. bedømmelse 0 / 5. Stjerner: 0

Ingen bedømmelser endnu

Kristian Ole Rørbye

OM Kristian Ole Rørbye

Kristian har siden 2009 boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai. Som manden bag Nordthailand.dk deler han sin dybdegående viden om både byen og Thailand generelt, og tilbyder et unikt dansk perspektiv på livet i Nordthailand.

Følg os her

OPLEVELSER I NORDTHAILAND SE MERE »