Jeg har ladet mig fortælle at der er en verden til forskel på den Thai-boksning undervisning man får i Danmark og den man får i Thailand. I Thailand skulle du for alvor lære om Thai-boksning, og derfor anbefaler jeg klart at man prøver det mens man nu alligevel er i Thailand.
Både for mænd og kvinder
Alle er velkomne til at prøve kræfter med Thai-boksning, dog skal man være indstillet på at det er en kampsport og derfor skal man kunne stå lidt imod og finde sin indre thai-bokser frem. Som regel behøver man ikke at ringe på forhånd, man dukker bare op i sit træningstøj og med en flaske vand i hånden. En lektion varer som regel mellem 1,5-2,5 timer og koster mellem 250-500 baht.
I Chiang Mai findes der en del Thai-boxing skoler: Team Quest, Rose Gym og Chay Yai er blot nogle af de kendte gym’s i byen. Er du nybegynder vil du ofte blive sat sammen med andre nybegyndere og sammen vil i få en ’stille og rolig’ lektion, hvor i lærer de helt basale teknikker. Du kan altid regne med at din t-shirt er helt gennemblødt af sved efter en omgang Thai boxing, dels fordi at træningen foregår udenfor, og dels fordi at du er igang HELE TIDEN!