Drik en kop kaffe i farverige omgivelser hos iBerry

Opdateret:

Kristian Ole Roerbye

Kristian har siden 2009 har boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai af. Han er danskeren bag Nordthailand.dk - her deler han ud af sin viden om byen og Thailand generelt.

I det hippe område omkring Nimmanhaemin og Huay Kaew Rd. finder du en kaffebar lidt ud over det sædvanlige. Kaffebaren iBerry er ikke til at overse, deres maskot er nemlig en 3-4 meter høj og lang figur der ligner en blanding mellem en hund og en cool fyr med solbriller.

Inspiration til den kreative sjæl og kage til den søde tand

Selve kaffebaren ligger i nogle rolige og grønne omgivelser, og den ligger ikke lige ud til vejen, så man undgår trafikos og støj når man skal nyde sin kop kaffe. Iberry byder selvfølgeligt på andet end cappuchino, cafelatté og iskaffer. Stedet byder på lækre desserter, indbydende kager og is i mange forskellige smage og farver. Selv drak jeg en kop varm cappuchino og nød et stykke white chocolate cheesecake mens jeg ivrigt studerede i-Berrys spændende interiør.

Jeg vil ikke afsløre for meget, men læg godt mærke til dørhåndtagene på de store glasdøre eller prøv at studér lamperne i loftet. Er du til kunst og moderne indretning, gratis Wi-Fi og et stykke kage der smager af noget, så burde du ligge vejen forbi denne hippe coffeeshop på Nimmanhaemin soi 17, Chiangmai.

Se deres hjemmeside her:

http://www.iberryhomemade.com

Photo of author

OM Kristian Ole Roerbye

Kristian har siden 2009 har boet og drevet virksomhed fra Chiang Mai af. Han er danskeren bag Nordthailand.dk - her deler han ud af sin viden om byen og Thailand generelt.

Følg os her